EN GANG GARDER – ALTID GARDER
Garderforeningen for Silkeborg og Omegn er en aktiv forening, der lægger vægt på at bevare det sammenhold vi lærte at sætte pris på ved Den Kongelige Livgarde.
Vi arrangerer skydning, vandreture, teaterture, udflugter, virksomhedsbesøg, foredrag med diverse interessante personer, og meget mere.
Derfor uden deltager vi i 4. Maj arrangement på Vestre Kirkegård, samt 5. September ved mindestenen for de udsendte, som foreningen har fået opsat på Alderslyst Kirkegård.
Ved at deltage i disse arrangementer, kan du møde nogle af dine kammerater fra din egen årgang.
Medlemstallet i Silkeborg svinger mellem 175 til 200 medlemmer, og på landsplan er der ca. 10.000. Fordelt på 61 foreninger i Danmark og 9 i USA, Canada, Australien, Singapore og Storbritannien.