VEDTÆGTER
§ 1
Foreningens navn er: Garderforeningen for Silkeborg og Omegn.
Foreningens hjemsted er Silkeborg.
§ 2
Foreningens formål er ved sin virksomhed at styrke kammeratskabet og samtidig respekt og loyalitet overfor Kongehuset. Styrke dansk forsvarsvilje og værne om Danmarks nationale selvstændighed.
§ 3
Foreningen er upolitisk, politisk agitation er ikke tilladt ved foreningens sammenkomster.
§ 4
Som medlemmer af Garderforeningen for Silkeborg og Omegn kan optages enhver, der har aftjent sin værnepligt ved Livgarden. Endvidere befalingsmænd og officerer, som er tilgået Livgarden fra andre regimenter. En betingelse for optagelse er, at vedkommende ikke er straffet for handlinger, der strider mod foreningens formål og vedtægter. I tvivlstilfælde afgøres optagelsen af bestyrelsen.
Læs mere …
§ 5
Medlemmer, der skønnes at have gjort en særlig indsats for foreningen, kan efter indstilling fra bestyrelsen eller medlemmerne udnævnes til æresmedlemmer. Indstillingen behandles og afgøres af bestyrelsen. Æresmedlemmer udnævnes ved en ordinær generalforsamling eller i foreningens jubilæum. Æresmedlemmer er kontingentfri.
§ 6
Indmeldelse i foreningen kan til enhver tid ske ved henvendelse til bestyrelsen eller til medlemmer af foreningen. Der opgives navn, fødselsdag / år, adresse, soldaternummer, kompagni, samt indkaldelsesår. Eventuel udmeldelse af foreningen må ske skriftligt til bestyrelsen, kontingentet for det pågældende år må betales.
§ 7
Kontingentet, der fastsættes på den årlige generalforsamling, indbetales forud for et år. Kontingentet kan opkræves enten ved personlig henvendelse eller ved fremsendelse af giroindbetalingskort. Medlemmerne har pligt til at holde foreningen orienteret om eventuelle adresseforandringer.
§ 8
Har et medlem ikke i løbet af ½ år efter påkrav betalt sit kontingent, kan vedkommende slettes og kan først optages igen, når restancen er betalt.
§ 9
Medlemmer, der ved deres opførsel skader foreningen, kan af bestyrelsen foreløbig ekskluderes. Enhver eksklusion skal af bestyrelsen forelægges til generalforsamlingens godkendelse.
§ 10
Bliver et medlem straffet for en forseelse, der strider mod foreningens vedtægter og formål, er det bestyrelsens pligt, straks at slette vedkommende som medlem af foreningen. Eventuel henvendelse om genoptagelse som medlem behandles af bestyrelsen / generalforsamlingen. Udmeldte, slettede eller ekskluderede medlemmer, har intet krav på foreningens aktiver eller effekter.
§ 11
Ved medlemmers runde fødselsdag, 50 år 60 år, 70 år, 75 år, 80 år, 85 år, o.s.v, påhviler det bestyrelsen i videst muligt omfang at repræsentere foreningen, hvis det ønskes af den pågældende. Afgår et medlem ved døden, er bestyrelsen forpligtet til i videst muligt omfang, og hvis det ønskes af de efterladte, at drage omsorg for, at foreningen repræsenteres ved bisættelse, eventuelt ved fanens tilstedeværelse.
§ 12
Tjenestegørende gardere, officerer og befalingsmænd i Livgarden, samt medlemmer af andre garderforeninger, der legitimerer sig som sådanne, kan deltage i foreningens sammenkomster og møder.
§ 13
Bestyrelsen består af 5 medlemmer, som vælges på den årlige generalforsamling.
Medlemmerne vælges for en 2 årig periode og afgår skiftevis 2 og 3. Ved første møde efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig med formand, næstformand, kasserer, sekretær, og skydeleder, . Tillige vælges på generalforsamlingen 2 revisorer for en 2 årig periode og afgår da skiftevis. Endvidere vælges 2 suppleanter for bestyrelsen og 1 for revisorerne og en fanebærer samt en suppleant for samme.
Genvalg kan i alle tilfælde finde sted.
§ 14
Bestyrelsen er ansvarlig for foreningen, dens beslutninger til foreningens fremme skal respekteres. Formand og Kasserer, eller Næstformand og Kasserer, tegner foreningen udadtil, for eks. ved optagelse af lån eller salg.
Kasserer tegner foreningen alene, i forbindelse med den daglige drift.
§ 15
Bestyrelsen må ikke modtage vederlag for arbejdet i foreningen, og er solidarisk, økonomisk ansvarlig for foreningens midler, som hovedsagelig skal anbringes i et pengeinstitut. Bestyrelsen fører en kassebog, en forhandlingsprotokol, der skal underskrives af samtlige tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer. Endvidere føres et kartotek over samtlige medlemmer, hvoraf fremgår medlemmernes navne, fødselsdag / år, adresse, soldaternummer, kompagni samt indkaldelsesår.
§ 16
Generalforsamlinger og bestyrelsesmøder ledes af formanden, i dennes fravær næstformanden.
Generalforsamlinger vælger en dirigent, der leder forhandlingerne.
§17
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Og kun generalforsamlingen kan vedtage foreslåede ændringer af foreningens vedtægter. Eventuelle meningsforskelle eller tvivlsspørgsmål foreningen angående afgøres af generalforsamlingen.
§ 18
Foreningens ordinære generalforsamling afholdes i februar måned. Her aflægger formanden beretning om foreningens virke i det forløbne år. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse. Regnskabsåret regnes fra 1. januar til 31. December. Revisorerne skal have regnskabet i hænde senest 14 dage forud for generalforsamlingen. Eventuelle forslag må være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen for at blive behandlet på denne.
§ 19
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer, når den mindst 14 dage forud bekendtgøres ved skriftlig henvendelse til medlemmerne. Alle afgørelser træffes ved simpel stemmeflertal. Skriftlig
Afstemning foretages hvis det ønskes. Ved ændring af foreningens vedtægter kræves dog mindst 2/3 af de afgivne stemmer.
§ 20
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det for nødvendigt, eller når 1/4 af medlemmerne ved motiveret skriftlig henvendelse til bestyrelsen forlanger det.
§ 21
Foreningen kan kun opløses, hvis medlemstallet er under 20, og da kun når mindst 4/5 af foreningens medlemmer skriftligt stemmer herfor. Navnene indføres i forhandlingsprotokollen. I tilfælde af foreningens opløsning skal foreningens aktiver overføres til De Danske Garderforeningers Præsidium.
§ 22
Da foreningen er berettiget til at give våbenpåtegninger, er foreningens bestyrelse forpligtiget til at give orientering til politiet, eller om fornødent at tilbagekalde påtegningen over for et medlem, der efter bestyrelsens skøn, af hvilken som helst årsag, ikke længere bør være indehaver af en meddelt tilladelse til et våben.
I medfør af lov nr.861 af 23. dec. 1987 (lov om ændring af våbenloven) er § 22 tilføjet den 23. aug. 1988.
Således vedtaget på den stiftende generalforsamling den 4. maj 1913, med ændringer vedtaget på generalforsamlingen den 25. november 1933, den 18. november 1963, den 17. november 1987, den 16. november 1994, og 21. november 1995, den 16. november 1999, 20. februar 2001, og ændring den 16. februar 2005. den 11. februar 2014.
Den 6 februar 2018